Børnene og de, der ikke er vilde med ost, skal gå efter en Grana Padano. Men synes man, at parmesan på ostebordet, over pastaretten eller på lasagnen er sagen, skal man gå efter et godt stykke af den ægte vare.

Sådan lyder konklusionen fra testpanelet efter at have smagt otte slags parmesan (på italiensk Parmigiano Reggiano) og seks slags af den, man kan kalde parmesanens lillebror, grana padano.

»Det er to helt forskellige genrer. Der er mange flere bitre nuancer og en mere skarp syre i parmesanen. Grana Padanoerne er mere milde og simple i smagen. Så man får noget mere smag for pengene i en parmesanost,« siger lektor på professionshøjskolen Metropol Michael René.

Læs hele testen af parmesanost på Testuniverset.dk

Forskellene gælder ikke kun prisen, der generelt er højere for parmesan, og de to oste-typer.

Testpanelet har i denne uge smagt på to forskellige ostetyper. Foto: Kristian Brasen

»Der er også virkelig stor forskel mellem de forskellige parmesanoste og de forskellige granaer. Jeg havde slet ikke forventet så stor variation,« siger den anden del af testpanelet, lektor Tanya Junge Meibom fra Metropol.

Læs hele testen af Grana Padano på Testuniverset.dk

Sidstepladsen i hver test indtager ostene fra Galbani.

»Ostene er lagret i kortere tid og er derfor mere milde i smagen end andre oste. Det er der nogle forbrugere, der foretrækker, mens andre foretrækker mere smagfulde oste,« skriver Camilla Bojsen-Møller fra kommunikationsafdelingen hos Lactalis, der står bag Galbani i Danmark.

I den anden ende af skalaen vinder Lidls Lovilio testen af Grana Padano. Rema 1000’s parmesanost fra Ambrosi bliver også testvinder med seks stjerner, mens grana padano fra Ambrosi i den anden test kun får tre stjerner.

Se også en test af fløde- og skæreost på Testuniverset.dk

»Fyldig smag« lover Rema 1000’s pink/røde pakke med english breakfast-te af mærket Enjoy.

Det ved dommerne Mette Yde-Andersen, kok, akademigastronom og uddannelsesleder ved Erhvervsskolen Nordsjælland, og Rune Kromann, kok, akademigastronom og faglærer samme sted, ikke. For de smager teen i en blindtest.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Alligevel er ‘fyldig smag’ præcis den beskrivelse, de bruger om teen fra Rema 1000, som de giver topkarakteren seks stjerner.

»Den dufter af rigtig meget, og så er den ikke så bitter som flere af de andre. Smagen er også dejlig fyldig og leder tankerne hen på blomster og et strejf af kamille. Den er meget rig på nuancer,« siger Rune Kromann. »Den dufter friskt af citrus – ikke hengemt eller af halm, som noget te gør,« siger Mette Yde-Andersen.

Fup med fuldkorn i morgenmaden: Flere kendte mærker meldt for vildledning

Enjoy-teen er både økologisk og har det internationale fairtrade-mærke, der betyder, at bønder og arbejdere i fattige lande får ‘en fair indtægt og bedre arbejdsvilkår’.

Rune Kromann og Mette Yde-Andersen kårer teen fra Rema 1000 som vinder, fordi den har mange nuancer og ikke er for bitter. Agurkeskiverne hjælper med at rense smagsløgene mellem de forskellige teer. Foto: Kristian Brasen

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Bitterhed præger flere teer
Teen er produceret i Sri Lanka og består af sort te – der er ikke tilsat nogen smagsstoffer, så det er selve teen, der giver dommerne noter af blomster.
Flere af teerne i testen er meget bitre, bemærker dommerne. Og det er naturligt for te, men bitterheden skal ikke tage over, understreger de.

»Flere af dem er vand og bitterhed – både i smag og eftersmag. De kan jo fint gå, hvis man drikker sin te med mælk og sukker, så der er noget til at udligne bitterheden. Og ofte vil man drikke english breakfast-te med mælk. Men drikker man den ren, kan garvesyren blive for meget, og man sidder tilbage med en tør og bitter eftersmag,« siger Mette Yde-Andersen og tilføjer:

»Men der er jo ikke nogen af dem, der er decideret dårlige eller væmmelige, så vi lander flere af dem på tre stjerner, der er et udtryk for den jævne præstation.«

Se også en test af Earl Grey-te på Testuniverset.dk

Fint sort smuld i poserne
Da karaktererne er uddelt, og dommerne har set emballagerne, sprætter de nogle ubrugte tebreve op for at se på indholdet.

»Man kunne tro, at de meget bitre var mere findelte, og det er derfor, at bitterstofferne træder tydeligere frem. Jo større blade en te består af, desto længere skal den trække, og desto mindre bitter vil den som hovedregel være,« siger Rune Kromann.

Teerne er dog jævnt findelte i poserne, viser det sig, da det sorte smuld drysses ud på en tallerken.

»Forklaringen er altså bare, at det simpelthen er den bedste te, der er i Enjoy-teposerne,« konkluderer Rune Kromann.

Disse fire varme drikke skal du drikke om efteråret

Det er en sølle omgang, er dommerne enige om, da de har smagstestet boller i karry. Seks ud af syv produkter får kun en eller to stjerner.

Boller i karry er ellers en populær ret blandt dans­kerne. På en gennemsnitlig dag sætter én procent af danskerne gaflen i en bolle i karrysovs, har tal fra Coop analyse tidligere vist.

Derfor er kokkene Mette Yde-Andersen og Rune Kromann fra Erhvervsskolen Nordsjælland kede af det boller i karry-udvalg, som de bliver præsenteret for.
»Færdigretter vinder mere og mere frem, men der er alt for mange dårlige produkter,« siger Mette Yde-Andersen og halverer en kødbolle med en gaffel.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

»Bollerne er så bløde, at du ikke behøver at bruge tænderne til at tygge dem. Og retterne smager alt for meget af salt og bouillon. Vi savner både løg, æble og god karry. Man bliver jo ikke syg af at spise det her, men det er af en ærgerlig beskaffenhed,« siger hun.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Smager mistænkeligt ens
»Ja, hold op, jeg bliver glad for mine egne boller i karry derhjemme, når jeg smager de her,« siger Rune Kromann og peger på fire af retterne, der smager og fremstår mistænkeligt lig hinanden.

Tre slags boller i karry skiller sig ud fra dem.

Den ene er plasticposen fra Steff Houlberg, hvor ris, sovs og karry er blandet på forhånd.

»Det gør det endnu mindre behageligt, at det hele er rørt sammen. Det tenderer jo risengrød i konsistens, fordi risene er kogt ud i sovsen, og bollerne er så bløde. Smagen er også salt og bouillon-agtig,« siger Rune Kromann og giver en enkelt stjerne, der betyder en ringe præstation.

Se også en test af frysepizzaer på Testuniverset.dk

Den bedømmelse tager Steff Houlberg til efterretning, siger kommunikationsansvarlig Michael Ravn.

»Vi er kede af denne bedømmelse, men vi må også konstatere, at det er et spørgsmål om smag og behag. Mange forbrugere foretrækker denne variant, hvor retten er rørt sammen allerede, mens andre hellere selv vil blande. Vi tager selvfølgelig denne bedømmelse med i vores løbende evaluering af produktet.«

Meyer rammer forbi målet
To af retterne – som begge er uden ris – udmærker sig positivt hos dommerne. Og så alligevel ikke. For Meyers boller i karry vækker først begejstring på grund af kødbollernes kvalitet og konsistens og det faktum, at retten virker ‘hjemmelavet’.

»Vi anerkender, at de har prøvet at lave en anderledes version. Og det smager udmærket. Problemet er, at det ikke smager af boller i karry. De har fortolket så meget på en klassiker, at den rammer forbi målet,« siger Rune Kromann.

»Det smager lidt hen ad citronsovs, fordi det er så syrligt. Og det hverken dufter eller smager særlig meget af karry,« siger Mette Yde-Andersen.

Næsten som hjemmelavet
Det efterlader testen med en suveræn vinder: Coops boller i karry (uden ris), som Cofoco Airport Solutions har kreeret for dagligvarevirksomheden.

»Den kommer klart tættest på hjemmelavede boller i karry. Bollerne har kødstruktur og løg i, sovsen er cremet, der er duft og smag af karry, vi har æbler og løg, salt og syre. Der er ingen tvivl om, at det er vinderen, vi har her. Vores eneste anke er, at den er lidt for syrlig, og derfor lander vi ikke på seks, men fem stjerner,« siger Rune Kromann.

»Den er sød! Den er rigtig sød!« udbryder uddannelsesleder på Erhvervsskolen Nordsjælland Mette Yde-Andersen og ser overrasket på sin meddommer, faglærer på kokkeuddannelsen Rune Kromann.

Han nikker.

»Konsistensen er god: cremet, fast, men samtidig blød. Men det er altså no-go, at den er så sød, det skal en hvidløgsost ikke være,« siger han.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

De to kokke og akademigastronomer taler om osten med hvidløg og urter fra Philadelphia. Men det ved de ikke. For dem er osten én blandt otte toppe af flødeost serveret på hvide tallerkner i en blindtest.

Hvidløgssmøreosten fra Philadelphia er dog ikke ene om at få en bedømmelse på det jævne.

Crefée fra Lidl, Garlan fra Netto, Buko og Tartare er alle for svage i hvidløgssmagen. Sidstnævnte er med sine kun 80 gram testens suverænt dyreste med en kilopris på hele 218,75 kroner i Irma.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Øko er bedst
Først da dommerne kommer til de økologiske oste, er der anerkendende nik og glade smagsløg.

»Der er meget smag af hvidløg her,« siger Rune Kromann om Castello.

»Den er lidt grynet i konsistensen, men det gør ikke så meget, for den smelter behageligt i munden,« supplerer Mette Yde-Andersen og vender tilbage til Mammen-osten.

»Den her har en rigtig god smag, men vi kan ikke give topkarakter, for konsistensen er også grynet her, og den smelter ikke helt på samme måde i munden.«

»Men den smager af ægte hvidløg,« supplerer Rune Kromann.

En koldtappet ost
Mejeristen bag Mammen-osten, Finn Kristensen fra Søvind Mejeri, siger om konsistensen:

»Vores ost er måske ikke så glat som en varmtappet ost. Til gengæld kan man opleve, at en varmtappet ost deler sig, så der ligger vand i bægeret. Men konsistensen har ikke så meget at gøre med, at osten er økologisk.

Det handler om processen, hvor vi koldtapper, blandt andet for at bibeholde hvidløgssmagen.«

Det er umuligt for dommerne at pege på én vinder, for af de to favoritter er Castelloen bedst i konsistensen, mens Mammen vinder på smagen.

Se også en test af naturel flødeost på Testuniverset.dk

En flaske vand tilsat brus og citrussmag koster i danske supermarkeder mellem 3,95 og 18,50 kroner, alt efter om den er købt i en discountbutik eller i Kvickly og bærer navnet Ramlösa.

Og spørger man testpanelet, levnesmiddelkandidaterne Tanya Junge Meibom og Michael René, begge lektorer på Professionshøjskolen Metropol, er der ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet.

De kårer nemlig både en dyr og en billig vinder, mens en dyr taber.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Kendt mærke ender sidst
»Der er lige fra det simple sprøjt med et pift af noget citrusagtigt til de mere nuancerede former for syre med smag af ascorbinsyre og noter af fersken og appelsin,« siger han.

»Generelt er der forskel på citrussmagen og intensiteten i brusen. Og jeg synes, at denne her er mere salt end de andre,« siger Tanya Junge Meibom og peger på glasset med Ramlösa.

Michael René nikker.

»Jeg er enig i, at det er det svageste af produkterne. Der er kun lidt citrussmag og ikke meget kraft i,« istemmer han.

Ramlösas marketing manager, Britt Bach Pedersen, oplyser til Søndagsavisen, at produktet står foran en relancering.

»Ramlösa har en meget blød brus, men det synes vi, er dens styrke. Når det er sagt, får citrusvarianten en ny, forbedret smag pr. 1. januar,« skriver hun.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

To vindere
Til gengæld er der delikat citrus og fine, bløde bobler i den anden ende af skalaen, hvor testpanelet har to favoritter. Egekilde giver de fem stjerner.

»Så bliver jeg glad. Her har vi en blød, rund danskvand med en citrussmag, der tangerer det appelsinagtige,« siger Michael René.

Egekilde, der har testens absolut dyreste literpris, må dog dele førstepladsen med en noget billigere konkurrent, Harboe apollinaris.

»Den kan jeg godt lide. Den smager blidt af citron og er fint blid i brusen,« siger Tanya Junge Meibom.

Se også en test af danskvand uden citrus på Testuniverset.dk

Egekilde er 368 procent dyrere
Egekilde er 368 procent dyrere på literprisen end den anden vinder fra Harboe.

Carsten Nørland, der er direktør i Royal Unibrew, som står bag Egekilde, begrunder Egekildes væsentligt højere pris med, at det er et CO2-neutralt produkt af høj kvalitet.

»Vi bruger naturligt dansk mineralvand, som vi henter direkte fra Danmarks bedste kilde på Sydsjælland gennem miljørigtige rørledninger direkte til tapning i Faxe. Det er ikke en billig konstruktion, men det sikrer, at kvaliteten altid er den samme. Samtidig er Egekilde certificeret CO2-neutral, så der er en masse kriterier, vi skal leve op til,« siger han til Søndagsavisen.

Brændt og bitter eller bagt alt for lidt. Afbagningen er afgørende for, om en kanelsnegl bliver vellykket, viser det sig, da testpanelet har gnasket sig gemmen otte almindelige kanelsnegle lavet af wienerdej og fire jumbo-snegle lavet af gærdej.

Både i jumbosneglene fra Kvickly og Circle K og i kanelsneglen fra Føtex finder panelet eksempler på, at en snegl ikke må bage for længe. Og modsat trækker det ned, at kanelsneglen fra 7-Eleven ikke virker bagt nok.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

»Mange af sneglene er bake-off, så butikkerne får de færdiglavede snegle og skal selv bage dem og komme glasur på. Og her kan et par minutter fra eller til i ovnen gøre en stor forskel,« siger Michael René, der er levnesmiddelkandidat og lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Det samme er hans meddommer, Tanya Junge Meibom.

»Bare lidt for meget varme giver en tør snegl med brændt smag både i dejen og remoncen,« siger hun.

Hos 7-Eleven siger indkøbs- og marketingchef Charlotte Vendelbo Schrøder, at kæden vil følge op på smag, konsistens og bagning.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

»Normalt får vi rigtig god feedback fra kunderne på vores kanelsnegle, og derfor er vi overraskede over testresultatet. Vi går op i kvalitet, så det dur ikke, at vi skuffer på den måde. At vi godt kan finde ud af det, viser testen af jumbosneglen, og sådan – eller endnu bedre – skal vi præstere over hele linjen.«

Kvicklys kanelsnegl scorer seks stjerner for en god dej, lækkert fyld, fin glasur, tilpas afbagning og perfekt balance mellem fyld og dej.

Generelt undrer det Michael René, at glasuren ofte er placeret på midten af sneglen.

»Den gør bedre nytte ude ved kanten, hvor dejen ofte er mere tør og kedelig,« siger han og fremhæver Lagkagehusets snegl, hvor glasuren følger sneglens spiralform. En enkelt snegl – bløddejssneglen fra Netto – har dog slet ikke glasur på. Umiddelbart er dommerne skeptiske.

Se også en test af jumbo-snegle på Testuniverset.dk

»Den ser kedelig ud, men er overraskende god. Det gør ikke noget, at der ikke er glasur, for den er fint sød alligevel og slet ikke tør,« siger Tanya Junge Meibom, som også godt kan lide jumbo­sneglen fra Kvickly.

Michael René er ikke lige så begejstret, for han har fået en væsentligt mørkere og mere tør udgave. De må smage hinandens og er nødt til at lade det trække ned i bedømmelsen, at der er så stor forskel.

»Det er virkelig en sød omgang,« konstaterer kok, akademigastronom og uddannelsesleder Mette Yde-Andersen fra Erhvervsskolen Nordsjælland og ser ud over sine otte dybe tallerkner med karrysild, der snart vil indtage de danske julefrokostborde.

»Karrysmagen kan godt blive forstyrret af al den sødme,« tilføjer hun.

Samtlige af de testede karrysild, der er købt i danske supermarkeder, har sukker på ingredienslisten – og det kan smages på de fleste, mener hun og meddommer Rune Kromann, der også er kok, akademigastronom og ansat på Erhvervsskolen Nordsjælland.

Læs hele testen på Tesuniverset.dk

Der er dog stadig fiskestykker i gul dressing, som falder i dommernes smag, og en række lander på fire stjerner, som er en karakter over middel.

»Nogle er sluppet afsted med at lave karryen rund, uden at den bliver for meget eller smager hen ad brændt karry,« siger Rune Kromann.

»De kan alle komme på julefrokostbordet uden at gøre skade. Men producenterne burde tænke på, at hvis man har en sødt marineret sild, så skal man ikke også lave dressingen sød,« siger Mette Yde-Andersen.

En anden kommentar, der går igen, er ‘bløde sild’.

»Denne her kan jeg presse ud mellem fortænderne. Jeg behøver ikke at tygge på den,« siger Mette Yde-Andersen og peger på Nettos Bådsmand karrysild.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Hårde stykker i vindersilden
Den bedste kombination af velsmagende dressing og sild, der er faste i kødet, finder testpanelet hos Glyngøre.

For testens næstdyreste kilopris får man en velafbalanceret dressing, der ikke kun er sød eller bitter, men både sød, lidt syrlig og med god karrysmag. Der er dog et minus.

»Jeg sidder og tygger i nogle hårde stykker, og det trækker oplevelsen ned. Jeg gætter på, at det er en slags frø,« siger Mette Yde-Andersen.

Af ingredienslisten fremgår det, at glasset fra Glyngøre indeholder bukkehornsfrø.

Se også en test af kryddersild og hvide sild på Testuniverset.dk

Tynd og melet taber
To slags sild – en variant fra Irma og en fra Coop – er gammeldags modnede, og de får ros fra dommerne.

»De ligner hinanden. Begge er mørkere i kødet, og de har et dejligt fast bid,« siger Mette Yde-Andersen.

Nederst på listen over de tes­tede sild placerer dommerne den anden Coop-karrysild.

»Dressingen er for tynd, og man sidder tilbage med en fedtet fornemmelse i ganen,« siger Mette Yde-Andersen.

»Karryen gør den for bitter, og det gør, at nogle af de fine nuancer ryger. Og så er den lidt melet,« supplerer Rune Kromann.

Alle slags karrysild i testen har MSC-mærket, som står for bæredygtigt fiskeri.

»Det er noget af det værste, jeg har været med til at smage. Kors, hvor er det dårligt,« siger Mette Yde-Andersen, der er udlært kok og akademigastronom og arbejder som studieleder på Erhvervsskolen Nordsjælland.

Hun har sammen med Rune Kromann, der ligeledes er kok, akademigastronom og ansat på skolen, smagt lunet leverpostej.

Til leverpostejernes forsvar skal det understreges, at ingen af dem fremhæver på emballagen, at de er beregnet til at blive lunet. Omvendt skriver ingen producenter, at produktet ikke bør opvarmes.

»Der er helt sikkert mange, der sætter en lun købeleverpostej på julebordet. Pyntet med lidt ristet champignon og baconskiver hører det jo til en traditionel dansk julefrokost,« siger Rune Kromann.

Læs hele testen af lunet leverpostej på Testuniverset.dk

Varmen gør ikke noget godt
Juleleverpostej ville ellers være oplagt, men der findes ikke nok forskellige til en test. Derfor kaster dommerne sig ud i de lunede leverpostejer med og uden bacon – uden synderlig begejstring.

»Generelt egner de sig ikke til at blive varmet op. En del af dem bliver meget bløde og løse i konsistensen, og flere skiller meget væde fra,« siger Mette Yde-Andersen.

Baconleverpostejerne klarer sig en smule bedre end de almindelige leverpostejer. Flere får to stjerner, som står for den tilstrækkelige præstation, men i hver test klarer et stort mærke sig dårligt og får kun én stjerne, som betyder en ringe præstation. Det er Tulips baconleverpostej og Stryhn’s grovhakkede.

Læs hele testen af lunet bacon-leverpostej Testuniverset.dk

»Den ene (Tulip, red.) er alt, alt for salt og har mere leverpostejsmag end baconsmag. Den anden (Stryhn’s) ændrer helt konsistens under opvarmning til en blød, våd masse, der ligger i den væde, den har skilt fra,« siger Mette Yde-Andersen og tilføjer:

»Produkterne reagerer forskelligt på at blive varmet op, kan vi se, så det kan godt være, at de, der klarer sig dårligt her, ville klare sig fint i en test af kold leverpostej.«

Vinderne er begge fra Irma. De holder en acceptabel konsistens, men baconleverpostejen har for vag bacon-smag, og Marie-leverpostejen er salt i overkanten.

»Rådet må blive at købe en rå leverpostej og bage den selv, så den ikke bliver varmebehandlet to gange,« siger Rune Kromann.

»Eller lav den selv. Det er ikke raketvidenskab, så det kan de fleste godt,« siger Mette Yde-Andersen.

Se mange flere tests af madvarer til julefrokosten, bl.a. rødkål og bacon, på Testuniverset.dk

Mette og Runes leverpostej
Lav en bechamelsauce (smelt smør i gryde, bland mel i, og pisk, til det bliver en lille kugle. Pisk mælk eller fløde i lidt ad gangen). Lad den køle af.

Bland bechamelsauce med æg, hakkede løg og krydderier, (for eksempel allehånde og kryddernelliker) og hakket spæk og lever købt hos slagteren.

Bland eventuelt lidt blendet ansjos eller kryddersild i, og bag i vandbad ved 160 grader, til massen slipper en strikkepind.

Julemor, julemanden og nissebarnet må igennem halvbrankede og kikseagtige brunkager, inden julefreden kan sænke sig med uddelingen af seks stjerner til Karen Volfs økologiske brunkager.

»Havde der været mandler i, havde den været helt fantastisk,« siger julemor Tina Brinkbæk.

»Ja, så skulle vi have givet syv stjerner,« siger julemand Toke Juhl Nissen og ler.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Vinderkagen bliver spist op
De to har i gennemsnit 30 års erfaring med at optræde som julefolk i julemåneden – og dermed 30 års erfaring i at spise julesmåkager, som de også selv ivrigt bager. Som meddommer har de Tina Brinkbæks søn, Micki på 13 år, der skal sikre, at ikke kun de voksnes smagsløg tilgodeses i testen.

Alle tre dommere er enige om at give Karen Volfs økologiske variant seks stjerner.

»Den smager rigtig godt, er nem at tygge og har en god kanelsmag,« siger Micki, mens julemanden konstaterer, at alle de økologiske Karen Volf-brunkager på tallerkenen er spist.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Brunkage smager som kiks
Brunkagerne fra de andre tallerkner bliver derimod ikke spist op. Julefryd brunkager synes dommerne næsten ikke, smager af brunkage.

»Det er mere som en kiks. Den har ikke nogen dårlig smag, men en brunkage skal jo smage af julekrydderier og ikke af kiks,« siger Tina Brinkbæk.

Testens uden sammenligning dyreste brunkage fra Lagkagehuset får kun tre stjerner.

»Her kunne man snyde sine gæster og sige, at den er hjemmelavet, for den ser meget autentisk ud. Smagen er o.k., men der mangler power på nelliker, kanel og andre krydderier. Til gengæld har de ikke sparet på mandlerne, men det er nu fint nok,« siger Toke Juhl Nissen.

Se tests af sild, rødkål, leverpostej og meget andet til julefrokostbordet på Testuniverset.dk

Dommere måber over prisen
Både han og Tina Brinkbæk stirrer med åben mund og løftede øjenbryn på tallerkenen med Lagkagehusets brunkager, da de efter testen får at vide, at en pose med 200 gram koster 65 kroner.

»Det der – det er frækt! Jeg er lige ved at bruge ord, som julemanden ikke må bruge,« siger Toke Juhl Nissen.

»Ja, det er uartigt. De kommer på uartiglisten,« siger julemor og ser på julemanden.

»Der er ingen gaver til Lagkagehuset i år – de har været uartige,« medgiver han.

Også prisen på Reinh. van Hauens kager til 39,50 kroner for 200 gram vækker lidt forargelse hos dommerne. Især fordi kagerne er meget mørke og på nippet til at smage branket.

»De minder mig om, hvis julemor har glemt brunkagerne i ovnen, fordi hun var i gang med risengrøden. De er jo alt for hårde. De kan næsten kun spises, hvis man dypper dem i gløgg eller kaffe,« siger julemanden og ender alligevel med en positiv konklusion på testen.

»Julen er en dyr tid, og mange har ikke de store penge at holde jul for. Det er dejligt, at der findes gode brunkager, som ikke koster alverden – og at de dyreste slet ikke er de bedste. Så kan alle være med.«

»Egentlig vil jeg jo helst lave dem selv – eller have julemor til det,« siger julemanden og griner, så maven hopper, og skægget blafrer.

»Jeg laver dem store og med glasur – og så vrider jeg dem,« tilføjer han og kigger mellemfornøjet på de seks slags klejner, han sammen med julemor og nissebarnet skal smage sig igennem.

Kun to slags har den klassis­ke vredne klejnefacon. De fire andre er en mellemting mellem rombeformede og ovale og har et smalt hul i midten.

»Men hvis de smager godt, skal de nu nok glide ned alligevel,« siger julemor.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Pæne klejner skuffer i smagen
Sammen med nissebarnet Micki skal de to prøvesmage klejner og uddele stjerner. Både Toke Juhl Nissen og Tina Brinkbæk, som de hedder, når de ikke er i julekostume, er medlemmer af Dansk Julemands Laug og har mange års erfaring med at optræde ved julearrangementer – og spise de julesmåkager, der serveres.

Begge er også ihærdige kagebagere, og nissebarnet Micki, der er søn af Tina Brinkbæk, spiser alle slags julekager, bare der er mælk til.

Klejnerne er både en overraskelse og en skuffelse for julefamilien.

»De to her er vredet og ser ud som rigtige klejner, men de er begge kedelige i smagen, fedtede i munden og for hårde at tygge i,« siger julemanden og peger på Coops flødeklejner og Irmas økologiske klejner, der begge indeholder piskefløde og ingen citrus – kun som aroma.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Vanilje og citron sikrer sejren
Til gengæld kan de tre enes om at lade julestjernerne falde over Karen Volf.

»Den smager dejligt af vanilje og citron. Og så smager den af kage frem for fedt,« siger julemor og diskuterer med julemanden, hvorfor producenten mon ikke har indkøbt en maskine, der kan vride klejnerne i klassisk klejnefacon.

Det kan Tina Møller, marketingansvarlig hos Bisca, der producerer Karen Volf, svare på.

»Det anlæg, vi producerer klejner på, kan ikke vride dem. Så det ville kræve, at vi byggede anlægget helt om og ændrede processen. Men det har vi ingen planer om, for vi er ret tilfredse med den smag og konsistens, vores klejner har nu,« siger hun.

Se også smagstests af brukager, vaniljekranse og marcipan på Testuniverset.dk

»Så er det rigtig blevet jul,« konstaterer Mette Yde-Andersen ved synet af skåle med kirsebærsovs linet op på række.

»Vent lige,« siger hun og drejer om på hælen. To minutter senere vender hun tilbage med en rød hat med pelskant, som hun placerer på hovedet af Rune Kromann, der med et grin trækker på skuldrene og accepterer chefens løjer.

Så kan testen gå i gang.

Otte slags kirsebærsovs er efter en hård udvælgelsesproces endt på den hvide dug, hvor de to kokke, akademigastronomer og ansatte på Erhvervsskolen Nordsjælland skal bedømme dem.

Alene i Føtex kunne Søndagsavisen købe syv forskellige varianter af kirsebærsovs i november, mens Rema 1000 kunne præstere fire typer af den røde dessertspise.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Overkogte bær
Det er dog langtfra alle slags, der imponerer dommerne.

»Der er ikke nogen, man ikke kan bruge, men der er også lidt skrammel imellem,« lyder vurderingen fra Rune Kromann under den røde hat.

Fynbo kirsebærsauce, som ellers står i de fleste butikker, får testens dårligste bedømmelse – to stjerner – af dommerne.

»Det virker, som om bærrene er overkogte. De er kogt i smadder – der er i hvert fald ikke mange hele bær. Og der er heller ikke meget smag af bær,« siger Rune Kromann, og Mette Yde-Andersen supplerer med, at sødme-syre-balancen er tippet meget til den søde side.

Også Den Gamle Fabrik og Skælskør Frugtplantage ligger i den lave ende af testen. Den ene, fordi den er for sød, den anden, fordi den har en sjov eftersmag og små bærstykker i sovsen.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Kendte mærker skuffer
Den lidt uklare sovs, der kommer, når bærrene går i stykker under tilberedningen, er også et kritikpunkt hos den ene vinder, Frk. Anna.

»Det er synd, at bærrene er lidt ødelagte, for der er ikke noget at komme efter på smagen,« siger Mette Yde-Andersen.

»Ja, der er sammenhæng i både smagen og konsistensen. Hvis den ikke havde de smadrede bær, ville det være en sikker vinder med seks stjerner,« siger Rune Kromann.

Nu lander Frk. Anna i stedet på fem stjerner, som rækker til en førsteplads sammen med den noget anderledes italienske kirsebærsovs Amarena Fabbri, der er mere end otte gange så dyr som testens billigste, når man regner om til kilopris.

»Den er mere avanceret. Kraftig – på grænsen til det parfumerede – og med en helt fantastisk smag. Der er en klar sovs, som er meget tynd, og bær med en ualmindelig dejlig konsistens, fordi der er lidt bid i,« siger Mette Yde-Andersen og fantaserer videre om at hælde kirsebærsovsen over et stykke blåskimmelost.

»Frk. Anna må være den bedste til familien, børnene eller dem, der vil have en traditionel kirsebærsovs, der ikke stikker af. Amarena Fabbri er ideel til de voksne, der gerne vil prøve en anderledes, lidt fræk og avanceret kirsebærsovs. En, der gerne må udfordre lidt,« siger Rune Kromann.

De to testvindere. Foto: Kristian Brasen

1. januar står for døren – dagen, hvor mange hungrer efter at sætte tænderne i en sprød pizza efter nattens fest.

Søndagsavisen har derfor bedt Michael René, lektor og underviser på Professionshøjskolen Metropol, og Preben Vestergaard, adjunkt og underviser samme sted, om at tygge og knase sig igennem supermarkedernes bud på en pepperonipizza og en pizza med blandet kødfyld og kåre deres favoritter.

På førstepladsen i kategorien pepperoni kommer Pizza Pepperoni fra Gestus, som forhandles i Meny, Spar og Min Købmand. I modsætning til de andre pizzaer er den fra køl.

»Den glinser af ost, og man får en dejlig knasende fornemmelse, når man tygger på den. Og så er der melrester, der giver den et autentisk look,« siger Michael René.

Læs hele testen af pizzaer med pepperoni på Testuniverset.dk

Foto: Kristian Brasen

En kikset oplevelse
Mens mange af pizzaerne fra frost også får rosende ord med på vejen, mener Preben Vestergaard, at Aldis bud på en pepperonipizza, Mama Mancini, minder om en mere knasende spise.

»Den efterlader en med en fornemmelse af at spise kiks. Det grønne, der er kommet på, virker som en tilfældighed,« siger han.

Og Michael René stemmer i:

»Den er meget flad, og det ser ud, som om den har været en tur i kopimaskinen. Smagen og duften er kedelig, og der er en eftersmag af peber og chili, som stikker lidt.«

Thomas Hedegaard Bang, der er vicedirektør i indkøb hos Aldi, som forhandler Mamma Mancini, kan ikke forstå dommernes vurdering.

»Vi gennemfører dagligt prøvesmagninger for at vurdere den sensoriske kvalitet af en given vare. Vi har derudover gennemført en ek­straordinær prøvesmagning af produktet for at vurdere, om vi kunne fastslå det samme som jeres prøvesmagningspersoner. Det var imidlertid ikke tilfældet,« forklarer han.

Læs hele testen af pizzaer med blandet kødfyld på Testuniverset.dk

Foto: Kristian Brasen

Smagen af chili
Mens chilien ikke formår at løfte Mama Mancinis pepperonipizza til en god placering, er det blandt andet en syltet chilipeber, der er med til at krone Alfredo Meat Lovers fra Lidl som vinder i kategorien pizzaer med kødfyld.

»Det her er klart min nytårspizza. Den har et grønt look og smager af oregano og stærkt af chili,« lyder det begejstret fra Michael René.

Preben Vestergaard fremhæver, at den er atypisk, fordi der er så kraftig chilipeber på:

»Det indgår i smagen af pizza, at der skal være ost, kød og grønt på. Det grønne og chilipeberen er med til at give den her pizza en syrlig nuance og friskhed.«

Her er Danmarks bedste fastfood-burger

Kødagtigt studenterbrød
Fælles for pizzaerne med blandet kødfyld er, at der er pepperoni på, som kombineres med oksekebabkød, salami og kogt skinke. Det er dog på en del pizzaer svært at kende forskel på de forskellige kødtyper, og de bidrager ikke alle med noget positivt, mener dommerne.

»Det minder lidt om et kødstudenterbrød,« lyder det fra Michael René, efter at han har smagt på Pizza Ristorante Speciale fra Dr. Oetker, mens Preben Vestergaard rynker på næsen over skinken på Premieur Meat Speciale:

»Det virker som kogt kød, der ikke er bagt. Det giver ikke en god smagsoplevelse.«

»Jeg spørger altid mine elever i sensorik, hvad de har fået til morgenmad, og beder dem sætte nogle ord på, hvordan det smagte. Havregryn vinder altid,« fortæller Michael René, lektor og underviser på Professionshøjskolen Metropol.

I denne uges test er det ikke eleverne på Metropol, men Michael René og hans kollega, adjunkt og underviser Preben Vestergaard, der skal beskrive smagen af otte forskellige varianter af finvalsede havregryn.

»Der findes ikke så mange havremarker i Danmark, så mange af grynene kommer nok fra samme mark og er malet på samme mølle. Derfor er det umiddelbart svært at smage den helt store forskel,« siger Preben Vestergaard.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Høloft og mandelsmag
Selvom dommerne er enige om, at de forskellige produkter minder meget om hinanden, er der alligevel nogle, der skiller sig ud. Havregryn skal ifølge dommerne kombinere smagen af nødder med følelsen af at lugte til en stak havre på et kornloft, og de produkter, der kommer tættest på at levere den oplevelse, er Crownfield og Grøn Balance.

»Den har store flager i de finvalsede gryn, som gør, at man skal tygge lidt mere. Og så er den mørkere i farven end de andre og har en lidt sød mandelsmag,« siger Michael René om Lidls Crownfield, der er en af tes­tens billigste varianter.

En bleg taber
Grøn Balance får også det maksimale antal stjerner for sin bagte farve og mandelsmag.

»Den skiller sig ud i kvaliteten. Der er intet at pege fingre ad,« siger Preben Vestergaard.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Smagen af nødder og mandel går igen i mange af de andre produkter, mens testens taber er lidt bleg i udtrykket.

»Den er lidt lys i det, vagere i smagen, og så fremstår grynene lidt melede og støvede,« siger Preben Vester­gaard om de finvalsede havregryn fra Axa.

Se også en test af cornflakes på Testuniverset.dk

Januarkulden nærmest indbyder til indendørs hygge med varme drikke. Caffe latte, chai og kakao vil dog bryde med mange af de slankeforsætter, som januar også tit fører med sig. Så hvad er mere ideelt end en kop velduftende, varm te?

Tebreve med skovbærsmag holder et pænt niveau, mener testsmagerne Michael René og Preben Vestergaard, der underviser i ernæring på Professionshøjskolen Metropol. De giver tre stjerner til testens ringeste te, Enjoy fra REMA 1000.

»Den er meget bitter og giver ikke samme fornemmelse af bær i munden som de fleste af de andre. Bærrene smager ikke nok igennem,« siger Preben Vestergaard og slubrer endnu en tår, mens Michael René uddyber:

»Den er brun og mørk, smager stærkt og har træ-agtige noter. Jeg er ikke sikker på, hvilke bær der er tale om, for bærsmagen trænger ikke igennem.«

Læs hele testen på Testuniverset.dk

For den garvede tedrikker
Sammen med Nettos House of Tea Skovbær Te, der får fire stjerner, er REMA 1000’s Enjoy kraftig og bitter.

»Vil man have en enkelt kop te, som er meget intens, skal man vælge en af de to. Det er ikke en, man drikker spandevis af. De kræver næsten, at man er garvet tedrikker,« siger Michael René.

Både han og Preben Vestergaard bruger ordet ‘tør’ om teen. Lidt paradoksalt for en drik baseret på vand med smag.

»En tør mundfornemmelse er almindeligt, når man drikker te, men her kan det godt maskere lidt af den gode bærsmag, hvis tørheden dominerer for meget,« siger Michael René.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

»Tør er den fornemmelse, du kan få i munden, når du drikker en meget kraftig, dyb og intens rødvin. Stoffet tannin i teen får munden til at trække sig sammen og giver en tør fornemmelse,« supplerer Preben Vestergaard.

REMA 1000’s Enjoy-te vandt ellers, da Søndagsavisen testede english breakfast-te i oktober. Her fik enjoy af et andet dommerpanel ros for netop ikke at være bitter.

Masser af bærsmag er der til gengæld i Aldis Westminster skovbærsmag. Oven i købet koster hvert brev kun 40 øre, og det gør den til testens billigste te.

»Det er helt klart min favorit. Jeg kan sagtens fornemme de små bær ude i skoven i min mund. Jeg får smag af friske bær, og der er rigtig god harmoni mellem det bitre, teens smag og bærsmagen. Den er lige til seks stjerner,« siger Preben Vestergaard.

Se også tests af Earl Grey og english breakfast-te på Testuniverset.dk

Et hurtigt måltid til den travle dansker trender for tiden under navnet ‘convenience’. Man behøver kun kaste et hurtigt blik på de danske supermarkeders hylder for at konstatere, at nem mad virkelig er noget, de satser på. Blandt andet i form af måltidssalater.

»Der er helt klart forskel. Der er en klar vinder og en bundskraber – og så er der dem indimellem,« siger lektor på Professionshøjskolen Metropol Michael René.

Sammen med kollegaen Preben Vestergaard testspiser han seks måltidssalater med kylling.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Hov, hvor er salaten?
Smagstesten falder ikke ud til fordel for Rema 1000’s To go pastasalat med kylling og kalkunbacon, der ligefrem får dommerne til at grine, da de skal fordele portionen imellem sig.

»Hov, har du taget al salaten?« spørger Preben Vestergaard Michael René, der ser forvirret ud.

For han har kun taget tre skiver agurk fra bakken op på sin tallerken – foruden pasta, kylling og dressing.

»Her, du må gerne få en skive agurk,« siger han og konstaterer, at det altså er meget svært at få øje på salaten i denne pastasalat.

»Der skal være mere grønt og salat i, også selvom den hedder pastasalat.«

Preben Vestergaard er enig:

»Det trækker ned og gør, at der ikke er harmoni i retten. Salat og grønt mangler både i smagen, som det sprøde i konsistensen og i farverne, som er meget lyse på grund af pasta, kylling og karrydressing. Og så er pastaen våd, og baconen er kikset, fordi den er skåret ud, men alligevel ligger i en lille sammenklistret klump. Endelig kunne dressingen godt smage mere af karry,« siger Preben Vester­gaard som begrundelse for, at måltidet kun får to stjerner.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Rema 1000 deler ikke den opfattelse, oplyser indkøbsdirektør Anders René Jensen i en mail til Søndagsavisen.

»Vi har efter Søndagsavisens henvendelse smagt et par prøver. Pastaen var fin, baconen var skåret ud, og dressingen havde en let smag af karry. Da denne salat ikke er tænkt som en grøn salat, mener vi, at der er en passende mængde salat i,« skriver han, men åbner alligevel for at forbedre produktet.

Grove grøntsager begejstrer
Masser af grønt er der til gengæld i palæosalaten fra Netto, der som testens eneste ikke indeholder pasta.

»De grove grøntsager trækker op, og rødkålen pynter i både farve, konsistens og bitterhed. Desværre er kødet lidt kedeligt, og dressingen er for olieret,« siger Preben Vestergaard om den medfølgende pesto og roser desuden, at der er drysset kerner i salaten, fordi det giver et godt knas.

Palæosalaten ender med fire stjerner, mens den enkle, velsmagende ‘fitness’-salat fra Føtex får fem stjerner, fordi alle delene ‘bare smager godt’.

Se også en test af færdig-lasagner på Testuniverset.dk

For den kræsne salatspiser
Men helt og aldeles begejstrede er testspiserne for Coops salat med grillet kylling, æble og fuldkornspasta.

»Den er meget smukt anrettet, og salaten er varieret – der er ikke kun skåret salat, men også babyspinatblade, radiser og æbler,« bider Preben Vestergaard mærke i.

»Det er en luksus­salat. Den er lækker. Der er godt knas i, og vi får alle grundsmagene med her – salt, syrligt, umami, sødt og bittert. Det giver harmoni og en fuldendt smag. Og så er dressingen samtidig delikat,« supplerer Michael René, der dog også bemærker de små tørre fuldkorns­pastaskruer.

»Men i det her miks smager de altså godt,« tilføjer han.

Og Preben Vestergaard fuldender den rosende bedømmelse:

»Jeg spiser normalt ikke meget salat. Men sådan et produkt kunne godt få mig til at spise mere.«

Duften af nybagt brød fylder testlokalet på Erhvervsskolen Nordsjælland, og kok og uddannelsesleder Mette Yde-Andersen og kokkefaglærer Anne Kyed tøver ikke med at sætte tænderne i brødene for at finde den bedste bolle.

Græskarkerner, hørfrø, havreflager, chiafrø, rugflager og solsikkekerner blander sig med hinanden i forskellige kombinationer. Alle bollerne er udvalgt, fordi de har fuldkornsmel som hovedingrediens og indeholder en slags kerner. Men der er forskel på, hvor grove de virker.

»De her har kerner udenpå, men det er svært at få øje på og smage kernerne indeni,« siger Anne Kyed om Coops økologiske fuldkornsboller med chia, som testsmagerne giver middelkarakteren tre stjerner.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Brændt smag hos Hatting
Også Rugflerne fra Hatting har et problem med kernerne.

»Kernerne er der, men bollen smager ikke særlig meget af dem. Det er nok, fordi den har en brændt smag, der tager over,« siger Anne Kyed.

»Præcis. Jeg har også noteret brændt smag på mit papir. Og det har ikke noget med afbagningen at gøre, for bollerne er slet ikke brændte udenpå,« siger Mette Yde-Andersen om Hattings Rugfler, der – som de andre boller – er tilberedt præcis efter anvisningen på posen.

Testpanelet synes samtidig, at Rugflerne er kedelige og har blød skorpe og giver dem derfor testens laveste bedømmelse på to stjerner.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Vinder med god smag af kerner
Til gengæld er der kamp om førstepladsen i den anden ende af skalaen.

»Jeg er vild med, at jeg kan smage gær her. Det giver bollen et rustikt udtryk og får den til at virke hjemmebagt,« siger Mette Yde-Andersen om Coops fuldkornsbolle, der som den eneste i testen er rund og gennemskåret på forhånd.

Test af olivenolie: Discountbutik har den bedste

»Men denne her lever op til det, man forventer af en grovbolle, for den er mørk, dufter godt og har kerner og frø både indeni og udenpå,« siger Anne Kyed om de økologiske fuldkornsstykker fra Rema 1000, der scorer topbedømmelsen seks stjerner – tæt forfulgt af Coops fuldkornsbolle, der ender på fem stjerner.

Og så er det tid til at hente det kolde smør og sprede det ud over de lune boller. Det kompenserer også for den mangel, Mette Yde-Andersen mener, at alle bollerne har:

»De mangler salt.«

Test af havregryn: Discountvare og en økologisk deler sejren

Allerede inden den første bid laks med dildkant er ført til munden, har dagens testpanel udset sig en favorit blandt de otte gravad laks.

I blindtesten er der ingen indpakning, og smagsdommerne kan derfor ikke se mærker, producenter eller priser på nogen af produkterne. Alligevel peger de på tallerken nummer otte.

»Den ser flot ud. Lys og fin i farven og slet ikke noget bugfedt, som er det brune, der kan sidde nederst i midten på skiven. Flere af de andre har bugfedt, og det er altså ikke lækkert. Det burde de fjerne på fabrikken, inden de pakker fisken,« siger Anne Kyed, der er kokkefaglærer på Erhvervsskolen Nordsjælland og professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Laks smager ikke ‘gravad’ nok
Dommerne bedømmer produkterne ud fra smag, konsistens, duft og udseende, og Princips udseende holder, hvad det lover, både på smag, duft og konsistens.

»Den har den rette smag af fisk og er tilpas salt og fed. Flere af de andre bliver hurtigt for tunge og fede, men den her vil jeg helt klart kunne spise mere af,« siger Anne Kyed.

Generelt får laksene dog hug for ikke at smage nok af gravad laks.

»Lagen er for svag, og de smager ikke nok af dild. Hele pointen går jo lidt af at købe en gravad laks, hvis man ikke kan smage det, der er karakteristisk ved den type tilberedning,« siger kok og uddannelsesleder Mette Yde-Andersen fra Erhvervsskolen Nordsjælland.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Meget salt smag trækker ned
Lagen til gravad laks indeholder blandt andet salt, og det kan man til gengæld smage på Aldis Delikato-laks. Og det endda lidt for godt, synes begge dommere.

»Den er meget salt. Faktisk ekstremt salt. Og derfor ikke særlig behagelig i munden,« siger Mette Yde-Andersen og takserer laksen til to stjerner ud af seks.

Aldi skriver til Søndagsavisen, at man efterfølgende selv har foretaget en prøvesmagning af otte slags laks og ikke kommer frem til samme konklusion.

Testpanelet synes også, at fiskene generelt kunne være i lidt pænere stykker.

»Her har jeg fået et pænt stykke, som ligger forrest, men dem inde bagved har for eksempel meget bugfedt, så der føler man sig da lidt snydt,« siger Anne Kyed om Hjerting-laksen, mens Mette Yde-Andersen synes, at det i de fleste pakker er for svært at skille skiverne ad, så de bliver pæne.

Danskerne bliver flået i supermarkedet

»Hvorfor lægger de ikke mellemlægspapir imellem, ligesom man gør med nogle andre skiveskårne fødevarer?« spørger hun.

To af de otte gravad laks skilter på emballagen med at have været i forbindelse med røg – Vendsyssel og Finest Seafood.

Vendsyssels producent oplyser, at produktet ikke er røget, og at man vil ændre emballagen. Laksen fra Finest Seafood er ‘let røget’, oplyser producenten.

Testpanelet er dog ikke enigt i, at det er måden at fremstille gravad laks på.

»Man ryger ikke en gravad laks. Den fryses kortvarigt ned, og derefter er det marinaden eller lagen, der tilbereder fisken,« forklarer Mette Yde-Andersen.

Skal der pommes frites på bordet, kan dit valg ved fryseboksen resultere i, at du ender med at servere alt fra en friteret kartoffel med umamismag til en halvkedelig fedtet fætter.

Det viser denne uges smagstest, hvor vi har taget turen væk fra burgerbarernes friturebad og bedt Preben Vestergaard, adjunkt og underviser på Professionshøjskolen Metropol, og hans kollega Michael René om at bedømme, hvilke af supermarkedernes pommes frites, der giver den bedste smagsoplevelse efter en tur i ovnen.

Flertallet af pommes fritene på bordet foran dommerne ligner de snorlige pommes frites, som man kender dem fra den lokale grillbar, mens to af dem skiller sig ud ved at have skræl på. Det er blandt dem, at vinderen skal findes.

»Den er dejlig mørk i farven, har en klassisk autenticitet over sig og har en god smag af friture,« lyder Preben Vestergaards dom over Princips Pommes Gigant.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Godt bid og miks
Preben Vestergaard pointerer, at der måske er nogle, der vil blive mere begejstret for den end andre, når den sættes på middagsbordet.

»Det er nok ikke det, som børn vil forvente af en pomme frite, fordi det er tydeligt, at den er skåret ud af en kartoffel. Det er mere en voksen-pomme frite.«

Som navnet afslører, er Princips Pommes Gigant stor i størrelsen, men den formår alligevel at have et solidt bid.

»Selvom den er stor, bliver den ikke melet og blød,« siger lektor og underviser Michael René.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

På andenpladsen kommer Änglamarks økologiske pommes frites, som får ros for en god balance i både smag og konsistens.

»De har et godt miks af en sprød overflade og en blød midte. Og så har de absorberet olien på en måde, der efterlader en god smag,« siger Michael René.

I den anden ende af skalaen ligger Lidls Harvest Basket og Vores Pommes Frites fra Dansk Supermarked, som dommerne synes, har en sødlig smag, der minder om mælkepulver, men mangler smagen af friture. Dommerne tildeler dem tre stjerner, som svarer til en jævn præstation.

Overkogte kartofler
Samme vurdering får Pommes Frites fra Gram Slot, der på grund af den højeste kilopris ender sidst i skemaet. Ligesom vinderen af testen har den skræl på, hvilken den får ros for, mens der er andet ved dens konsistens og udseende, som dommerne er knap så begejstrede for.

»Det, der trækker op, er, at den har noget autentisk over sig, og at nogle af dem har en lidt ristet brændthed, men de virker lidt overkogt i konsistens, når de har været i ovnen og er kedelige i farven,« siger Michael René.

Indkøbsdirektør i Rema 1000, Anders Jensen, kan ikke genkende dommernes vurdering af pommes fritene.

Test: Billigste grovbolle er også bedst

»I de økologiske pommes frites bruger man ikke tilsætningsstoffer for at forhindre grå farve, og det forklarer den lidt grålige nuance, de økologisk pommes frites kan have i rå tilstand. Efter tilberedning får de den samme gyldne nuance, som det fremgår af billedet på posen,« skriver han i en e-mail.

Det er dog ikke den oplevelse, som dommerne har, efter at pommes fritene er blevet tilberedt som angivet på posen.

»Det er ikke, hvad jeg forbinder med pommes frites. De ser gamle og kedelige ud og ligner kartofler, der har stået i køleskabet to-tre dage, og man bliver helt fedtet ind i olie,« siger Preben Vestergaard.

Kokosmælk er efterhånden blevet en fast ingrediens i køkkenskabet hos danskere, der sværger til en omgang rød karry, stærke supper eller at stikke sugerøret i en Piña Colada.

I denne uges test har vi sat lektor og underviser på Professionshøjskolen Metropol Michael René og hans kollega Preben Vestergaard til at dyppe skeen i otte slags kokosmælk og bedømme, hvilken de ville hælde i wokken eller shakeren.

»Der er enormt stor forskel på farve, konsistens og smag,« lyder det fra Michael René, mens han kigger på de otte skåle foran ham, hvor farven på kokosmælken spænder fra en vandet grå til en flødeagtig hvid.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Vandet og grov
Dommerne er enige om, at fire af varianterne skal tildeles tre stjerner, og de får dermed den laveste bedømmelse. En af dem er Ceylon Kokosmælk, der står på hylden hos Meny, og som på grund af sin pris ender sidst i skemaet.

Ceylon har ikke kun den højeste pris blandt bundpropperne – den er dyrest af alle produkterne i testen med en pris på hele 22,95 kroner for en dåse.

»Den er mere vandet end cremet og har en ananasagtig smag,« siger Preben Vestergaard.

»Den er grå i farven og er metallisk og grov i smagen,« tilføjer Michael René.

Thai Coconut Milk fra Fakta er også lidt vandet i konsistensen, men får alligevel fem stjerner for sin gode smag.

»Den har en dejlig frisk kokosflavour, man er ikke i tvivl om, hvad det er, man smager på,« siger Michael René.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Bliv ikke skræmt af looket
Mest imponeret er dommerne over Gestus’ bud på en kokosmælk.

»Det er helt klart min favorit. Den er sød og cremet og smager, præcis som man forestiller sig, at den skal smage,« lyder det fra Preben Vestergaard.

Da dommerne efter at have uddelt stjerner til de otte varianter får lov til at nærstudere dåserne, bemærker Preben Vestergaard vinderens lyserøde look.

»Dens udseende adskiller sig fra de andre, men jeg håber ikke, at det afholder nogen fra at købe den, for den smager virkelig godt,« siger han.

Se tests af over 100 andre fødevarer på Testuniverset.dk

»Det er ikke o.k. Det synes jeg ikke på nogen måde, kan forsvares,« lyder det fra Rune Kromann.

Han er kok og akademigastronom og arbejder som køkkenchef hos ISS. Sammen med kollega og souschef hos ISS Rasmus Møller har han netop smagt ni slags tebirkes i en blindtest.

Efter at dommerne har smagt produkterne og uddelt stjerner til hver af dem, er de nysgerrige efter at høre, hvor produkterne er købt – og hvad de koster. Det er prisen på Lagkagehusets tebirkes, som får testpanelet til at reagere.

Den har fået tre stjerner i testen, koster 19 kroner og har den absolut dyreste kilopris.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Næsten fire gange så dyr
»Der er ikke noget galt med den, den smager fint og får en middelbedømmelse. Men det er mig en gåde, at den skal koste næsten fire gange mere end vinderen, som vi giver seks stjerner. Vinderen koster kun fem kroner, men smager godt, dufter godt, er dejlig sprød i konsistensen og har meget remonce, der er løbet lidt ud og derfor giver en karamelliseret smag,« siger Rune Kromann og kigger på tallerkenen med resterne af den nykårede vinder-tebirkes fra Aldi.

Prisforskellen er ikke til at komme uden om. Efter den dyreste tebirkes fra Lagkagehuset ligger tankstationerne Q8 og Circle K’s priser højt. De ender på en delt andenplads i smagstesten, fordi deres tebirkes ifølge panelet har godt med lækker remonce.

Knap så dyre er supermarkederne Føtex og Kvickly, mens de billigste tebirkes fås hos de fire discountkæder Aldi, Lidl, Netto og Rema 1000, der alle holder sig under 100 kroner i kilopris.

Det er hos sidstnævnte, vi skal finde testens dårligst placerede tebirkes.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

For lidt remonce
»Den ser lidt kedelig ud og smager heller ikke af meget. Jeg finder kun en smule remonce, og konsistensen er lidt mere elastisk end i de andre tebirkes,« siger Rasmus Møller og ser hen på Rune Kromann, som nikker og tilføjer, at han måtte lede efter remoncen i sin Rema 1000-tebirkes.

»Den største forskel på de ni tebirkes her er mængden af remonce, og den vil vi gerne kunne smage. Det gør ikke noget, hvis den er flydt en smule ud og giver lidt knas, fordi den er karamelliseret,« siger han og giver et råd til, hvordan man altid kan pifte sin tebirkes op:

»Lun den inden servering. Det klæder en tebirkes.«

Se også en test af boller med fuldkorn og kerner på Testuniverset.dk